"You only get to experience Efterskole once"
YOLO betyder: You Only Live Once. Det er visdomsord, der er lavet om til noget den gennemsnitlige teenager (læs: mig) render rundt og siger, uden at vide, hvad det betyder.
YOGTEEO betyder som skrevet: You Only Get To Experience Efterskole Once - du får kun lov til at opleve efterskole én gang.
Denne forkortelse bærer mere visdom, i hvert tilfælde for mig.
Det fællesskab, de venner, de oplevelser, de forhold man oplever på en efterskole, vil man ikke opleve andre steder.
De minder, glæder og sorger kommer aldrig igen. Den helt igennem syrede og fantastiske oplevelse af, at verden står stille omkring én er noget, der aldrig vil ske igen.
Godt, så det her er altså Last Shot. I morgen fortsætter hovedrengøringen, efter frokost har jeg tyskprøve, og så tager vi mod Longelse Sønderskov på et sidste eventyr som OS.
Efter Outroturen er der mere rengøring, "afslutningsfest" og så kommer forældrene på Lørdag og henter os.
Jeg kommer til at savne der her sted, lige så meget som jeg ville savne min arm, hvis den blev hugget af. At sige farvel til dette år vil lægge en sten i mit hjerte, som jeg aldrig vil slippe af med. Men det er på en måde en god sten. Måske en slags skumfidus. Sød, men samtidig klistret og ulækker, noget man ikke lige sådan får af fingrene. Jeg kommer aldrig til at få Efterskole rystet helt af fingrene. Desværre og heldigvis.
Det kan jeg sige (skrive?) uden at blinke. For det er stadig ikke feset ind. Jeg kan sagtens udtale sætningen: "Vi stopper på Lørdag", samt gøre rent og pakke sammen uden at knibe en tåre. Det er ikke feset ind. Og jeg kan kun forestille mig smerten når det gør. Skumfiduser, der er blevet holdt i bålet længe nok kan brænde meget værre end selve ilden.
Pyha, det er tunge ting jeg jonglerer med. Og I (Så Ulla, så fik du dit personlige stedord med stort) kommende elever kan ikke forstå det endnu og tænker, at jeg bare er et følelsesmæssigt skvat, der ikke kan gå mine problemer i møde. Men nogle ting er for store til at gå i møde lige nu. Så dem gemmer vi til i morgen.
Tak for et ubeskriveligt år. På Gensyn allesammen.
@Lærke
mandag den 18. juni 2012
lørdag den 9. juni 2012
Elevfest og blaffereventyr
Jeg tror ikke, jeg har lavet et konkret indlæg om elevfester endnu... Så det synes jeg da lige, I også skal have med på vejen.
I går var der 3. og sidste elevfest for min efterskole. Vi blev hentet i bus kloken 7 og kørt hjem til min roomie, hvor festen blev holdt.
Jeg var godt klar over, at det nok skulle blive intenst, da holdningen hos de fleste var: "Jeg skal satme være fuld til sidste elevfest". Og det blev det så sandelig også.
Jeg skal ikke gå i detaljer, men jeg vil sige, at jeg synes det tog lidt overhånd.
Nu skal jeg ikke til at lyde kedelig (jeg drikker ikke), men jeg vil gerne give et råd til jer nye elever:
Når I holder fest, så pas for pokker på jer selv og hinanden. Lad være med at gå op på veje, ud i skoven, ned til søer eller alt muligt andet. Drik kontrolleret. For pokker da. Lad være med at blive helt vildt fulde bare for at markere, at det kan I altså også. Husk, at man lever med konsekvenserne af det, der sker til en fest på en anden måde på efterskole end i folkeskolen.
Dermed ikke sagt, at man bare skal sidde i et hjørne og spille kort. Men jeg er ret sikker på, at det heller ikke er sjovt at ligge og brække sig i flere timer for derefter at blive hentet af sine forældre.
Jeg havde alt i alt en meget hyggelig aften. Men for pokker, hvor fik jeg understreget, at alkohol altså er noget, man skal passe på med.
Vi gik i seng klokken 2, faldt i søvn halv 3 og vågnede igen klokken noget, der lignede 8.
Jeg var træt og kortluntet, efter at være kommet alt for sent i seng, i forhold til at jeg ikke havde været fuld og havde faret rundt og hjulpet folk stort set hele aftenen.
Zombie-Lærke og hendes venner stod op og ryddede op, spiste morgenmad, gjorde lidt rent, og så vandrede vi ellers afsted mod busstoppestedet.
På dette tidspunkt var jeg stadig kortluntet, men dog halvvågen. Solen og det friske lørdagsvejr hjalp en hel del, og jeg tog endda mig selv i at have lyst til at fløjte. Jeg smed hættetrøjen, jeg havde sovet i og tog igen det farvede slips på.
Så nåede vi endelig busstoppestedet, kun for at finde ud af, at vi havde 1 time og 20 minutters ventetid.
Efter at have siddet lidt, foreslog en af mine venner, at vi skulle blaffe. Kulret af lørdagssol, 5 1/2 times søvn og glæden over, at min hanekam på mirakuløs vis havde overlevet natten, tog jeg for en gangs skyld en impulsbeslutning og sagde ja.
Afsted vandrede vi, med den ene hånd strakt ud i "tommel op" mod vejen. Solen skinnede stadig ned på os, og jeg glemte, at sandsynligheden for at blive taget op var lig med nul. Jeg glemte, at jeg var snottet, at mine fødder gjorde ondt, at jeg var træt og kortluntet og gav mig til at synge. Af ren og skær glæde og efterskolekuller.
Her gik jeg, med nogle af de bedste mennesker jeg nogensinde havde mødt, og sammen var vi på vej på nye eventyr.
Så blev vi taget op af en venlig mand, der bragte os til Svendborg lige i tide til bussen til Langeland.
Nu var jeg rigtig vågen, og vi mødte nogle af dem, vi havde efterladt ved busstoppestedet. De havde fulgt vores gode eksempel og havde også blaffet. Fuldt med liv og glæde tullede vi gennem Rudkøbing, købte en is og gik ud til skolen.
Og nu sidder jeg så her, alene i mit hus på min seng. Resten af mine venner er sandsynligvis på vej mod skolen. Her sidder jeg, glad og stolt over, at jeg brød en grænse i dag. At jeg trodsede det hele og prøvede noget nyt, der tilmed gik over alt forventning.
Hold kæft hvor er du sej Lærke. Og hold kæft, hvor er efterskole det bedste, der er sket for mig.
Superdejlig sommerglæde,
@Lærke
I går var der 3. og sidste elevfest for min efterskole. Vi blev hentet i bus kloken 7 og kørt hjem til min roomie, hvor festen blev holdt.
Jeg var godt klar over, at det nok skulle blive intenst, da holdningen hos de fleste var: "Jeg skal satme være fuld til sidste elevfest". Og det blev det så sandelig også.
Jeg skal ikke gå i detaljer, men jeg vil sige, at jeg synes det tog lidt overhånd.
Nu skal jeg ikke til at lyde kedelig (jeg drikker ikke), men jeg vil gerne give et råd til jer nye elever:
Når I holder fest, så pas for pokker på jer selv og hinanden. Lad være med at gå op på veje, ud i skoven, ned til søer eller alt muligt andet. Drik kontrolleret. For pokker da. Lad være med at blive helt vildt fulde bare for at markere, at det kan I altså også. Husk, at man lever med konsekvenserne af det, der sker til en fest på en anden måde på efterskole end i folkeskolen.
Dermed ikke sagt, at man bare skal sidde i et hjørne og spille kort. Men jeg er ret sikker på, at det heller ikke er sjovt at ligge og brække sig i flere timer for derefter at blive hentet af sine forældre.
Jeg havde alt i alt en meget hyggelig aften. Men for pokker, hvor fik jeg understreget, at alkohol altså er noget, man skal passe på med.
Vi gik i seng klokken 2, faldt i søvn halv 3 og vågnede igen klokken noget, der lignede 8.
Jeg var træt og kortluntet, efter at være kommet alt for sent i seng, i forhold til at jeg ikke havde været fuld og havde faret rundt og hjulpet folk stort set hele aftenen.
Zombie-Lærke og hendes venner stod op og ryddede op, spiste morgenmad, gjorde lidt rent, og så vandrede vi ellers afsted mod busstoppestedet.
På dette tidspunkt var jeg stadig kortluntet, men dog halvvågen. Solen og det friske lørdagsvejr hjalp en hel del, og jeg tog endda mig selv i at have lyst til at fløjte. Jeg smed hættetrøjen, jeg havde sovet i og tog igen det farvede slips på.
Så nåede vi endelig busstoppestedet, kun for at finde ud af, at vi havde 1 time og 20 minutters ventetid.
Efter at have siddet lidt, foreslog en af mine venner, at vi skulle blaffe. Kulret af lørdagssol, 5 1/2 times søvn og glæden over, at min hanekam på mirakuløs vis havde overlevet natten, tog jeg for en gangs skyld en impulsbeslutning og sagde ja.
Afsted vandrede vi, med den ene hånd strakt ud i "tommel op" mod vejen. Solen skinnede stadig ned på os, og jeg glemte, at sandsynligheden for at blive taget op var lig med nul. Jeg glemte, at jeg var snottet, at mine fødder gjorde ondt, at jeg var træt og kortluntet og gav mig til at synge. Af ren og skær glæde og efterskolekuller.
Her gik jeg, med nogle af de bedste mennesker jeg nogensinde havde mødt, og sammen var vi på vej på nye eventyr.
Så blev vi taget op af en venlig mand, der bragte os til Svendborg lige i tide til bussen til Langeland.
Nu var jeg rigtig vågen, og vi mødte nogle af dem, vi havde efterladt ved busstoppestedet. De havde fulgt vores gode eksempel og havde også blaffet. Fuldt med liv og glæde tullede vi gennem Rudkøbing, købte en is og gik ud til skolen.
Og nu sidder jeg så her, alene i mit hus på min seng. Resten af mine venner er sandsynligvis på vej mod skolen. Her sidder jeg, glad og stolt over, at jeg brød en grænse i dag. At jeg trodsede det hele og prøvede noget nyt, der tilmed gik over alt forventning.
Hold kæft hvor er du sej Lærke. Og hold kæft, hvor er efterskole det bedste, der er sket for mig.
Superdejlig sommerglæde,
@Lærke
søndag den 3. juni 2012
Små, skræmte børn og Kage
a.k.a Ny Elevdag og ja, stadig kage.
I går var Ny Elevdag. Det er dag, som mange efterskoleelever, både kommende og aktuelle, ser frem til med en knude i maven. Sidste år var jeg en af dem, med knuden i maven.
I år var jeg en af dem, der måske burde have nerver på, og gå rundt med en skrøbelig følelsesmæssig balance. For det, at der kom nye elever, tvang mig til at referere til mig selv og de andre som "gamle" elever. Satte endegyldigt et punktum for, at vores år sluttede. Punktum. Denne dag tvang os til at se hinanden i øjnene og sige: "Her er dem, der skal overtage vores fællesskab, vores liv, vores hjem".
Men det gjorde jeg ikke. De nye elever havde krav på bedre fra mig.
Ny Elevdag startede klokken 12.
Der ankom en helt masse nervøse børn. Børn, fordi de fleste af dem sikkert endnu ikke havde fundet sig selv. Børn, fordi de lignede enkelte græsstrå, der blafrede i vinden, og forsøgte at finde støtte. Ikke i mor og far, for det er barnligt. Ikke i de andre nye elever, for det er pinligt. Man kender jo ikke nogen!
Jeg kiggede på disse elever og så mig selv i hver og en. Så mig selv som "nervøse Lærke", der bare rigtig gerne ville starte en samtale, men ikke vidste hvordan. Jeg sammenlignede mig selv med denne Lærke, der allerede føles som en fremmed alien. Tænk, at jeg en gang var sådan?
Så Ny Elevdag var en dag med deja-vu. Jeg vil ikke gå i faktuelle detaljer, for I kommende efterskolelever har sikkert været på ny elevdag allerede, eller også kommer I det. Og ingen af den slags er ens.
Jeg vil dog nævne til sidst, da vi allesammen sad i en stor rundkreds (Oh yes) og snakkede.
Jeg og de andre ansvarlige "gamle" elever stillede de nye små pus spørgsmål, der kunne besvares med en håndsoprækning.
Vi forsøgte at skabe en sjov og afslappet atmosfære med sang og "Bang"-navneleg.
Lige så langsomt varmede "de nye" op, og der forekom endda samtale mellem enkelte sidemakkere.
Her blev både jeg og de andre gamle elever endeligt bekræftet i, at vi havde gjort noget rigtigt, Og at holdet efter os nok skulle varetage den arv det er, at starte på efterskole. For godt nok er nye elever ikke klar over det, men man arver et stort ansvar, når man starter på efterskole.
Man arver kravet om, at man allesammen skal gøre det bedste for hinanden. Og kravet om, at man skal hjælpe hinanden hele året igennem. Gribe hinanden når man falder.
Så jeg vil slutte af med et råd, som jeg også gav de nye elever:
"Pas på hinanden. Både Psykisk og Fysisk." - Lærke Christensen, Efterskoleelev 2011/2012
@Lærke
I går var Ny Elevdag. Det er dag, som mange efterskoleelever, både kommende og aktuelle, ser frem til med en knude i maven. Sidste år var jeg en af dem, med knuden i maven.
I år var jeg en af dem, der måske burde have nerver på, og gå rundt med en skrøbelig følelsesmæssig balance. For det, at der kom nye elever, tvang mig til at referere til mig selv og de andre som "gamle" elever. Satte endegyldigt et punktum for, at vores år sluttede. Punktum. Denne dag tvang os til at se hinanden i øjnene og sige: "Her er dem, der skal overtage vores fællesskab, vores liv, vores hjem".
Men det gjorde jeg ikke. De nye elever havde krav på bedre fra mig.
Ny Elevdag startede klokken 12.
Der ankom en helt masse nervøse børn. Børn, fordi de fleste af dem sikkert endnu ikke havde fundet sig selv. Børn, fordi de lignede enkelte græsstrå, der blafrede i vinden, og forsøgte at finde støtte. Ikke i mor og far, for det er barnligt. Ikke i de andre nye elever, for det er pinligt. Man kender jo ikke nogen!
Jeg kiggede på disse elever og så mig selv i hver og en. Så mig selv som "nervøse Lærke", der bare rigtig gerne ville starte en samtale, men ikke vidste hvordan. Jeg sammenlignede mig selv med denne Lærke, der allerede føles som en fremmed alien. Tænk, at jeg en gang var sådan?
Så Ny Elevdag var en dag med deja-vu. Jeg vil ikke gå i faktuelle detaljer, for I kommende efterskolelever har sikkert været på ny elevdag allerede, eller også kommer I det. Og ingen af den slags er ens.
Jeg vil dog nævne til sidst, da vi allesammen sad i en stor rundkreds (Oh yes) og snakkede.
Jeg og de andre ansvarlige "gamle" elever stillede de nye små pus spørgsmål, der kunne besvares med en håndsoprækning.
Vi forsøgte at skabe en sjov og afslappet atmosfære med sang og "Bang"-navneleg.
Lige så langsomt varmede "de nye" op, og der forekom endda samtale mellem enkelte sidemakkere.
Her blev både jeg og de andre gamle elever endeligt bekræftet i, at vi havde gjort noget rigtigt, Og at holdet efter os nok skulle varetage den arv det er, at starte på efterskole. For godt nok er nye elever ikke klar over det, men man arver et stort ansvar, når man starter på efterskole.
Man arver kravet om, at man allesammen skal gøre det bedste for hinanden. Og kravet om, at man skal hjælpe hinanden hele året igennem. Gribe hinanden når man falder.
Så jeg vil slutte af med et råd, som jeg også gav de nye elever:
"Pas på hinanden. Både Psykisk og Fysisk." - Lærke Christensen, Efterskoleelev 2011/2012
@Lærke
onsdag den 23. maj 2012
Hvad er en karakter? Hvad er en udtalelse?
Jeg havde en interessant dag i dag.
Det er altid en god dag, når man kan stoppe op og tænke: "Der lærte jeg sgu noget nyt". Specielt når man kan sige, at man på denne dag lærte en anden noget nyt.
Jeg snakkede med min sære og abstrakte tysk- og kontaktlærer om karakterer. For hvad er en karakter egentlig? Er det en forlængelse af menneskelig natur og hakkeorden, eller er det at sætte mennesker i en (ufortjent) boks?
For: Karakterer og præstationspres er noget man skal lære, i en verden der er globaliseret i højere grad, og i virkeligheden en forlængelse af hvordan vi ser os selv og hinanden. Det er en forstærkelse af en kultur, hvor verden er lille, men vi stadig har brug for at ensrette vores standarder, og kunne vælge ud efter samme standard.
Det er en konkret ting, der ikke kan misforståes og/eller bøjes til fordel for enkeltpersoner. Man kan ikke løbe fra, at der står 4, 7, 10 eller 12 på karakterbladet. Og man har dermed helt faste pejlemærker for, hvor meget der skal til for at opfylde de krav, som fx en skriftlig opgave består af.
Imod (og for udtalelser): Det er at sætte mennesker i bås. Mennesker er meget mere end et tal, og de er ikke konkrete eller unuancerede. Man kan forskellige ting, og det skal der være plads til i verdenen. Vi må vurdere mere på personlige egenskaber, for det er dem vi skal besidde.
Man er bedre tjent med en udtalelse, fordi sproget er nuanceret og beskriver bedre end et tal.
Der ligger meget tankevirksomhed bag en karakter, og derfor kan man lige så godt skrive tankevirksomheden med.
Jeg er for karakterer. Jeg kan godt lide at have et konkret pejlemærke at gå efter, når jeg skal opfylde en opgave. Jeg går ind for, at det at kunne handle under præstationspres er noget man SKAL KUNNE, og man kan lige så godt lære det i skolen. Jeg tror på, at man er mere effektiv hvis man kan handle under pres.
Jeg er for karakterer fordi sproget kan manipuleres. Det kan være svært for en anden lærer at tolke, hvad den forrige lærer mente med "middelmådig" og ord er utrolig magtfulde. Hvis man bruger dem korrekt kan man nærmest få guld ud af lort, eller hvad man kan sige.
På den anden side tror jeg på, at mennesker kan og skal kunne noget forskelligt alle sammen, og det skal der selvfølgelig være plads til. Vi kan ikke allesammen være jurister, opfindere og bankmænd. Verden kan ikke fungere uden buschauffører, skolelærere, håndværkere osv.
Jeg kan sagtens se, at hvis vi brugte flere udtalelser ville vi nok ikke have fænomenet pacing, og måske ville skoleeleverne, hvis forældre går op i deres karakterer, kunne slappe lidt af. For en udtalelse er, i min verden, ikke lige så seriøs og dømmende som en karakter.
Så hvor står jeg egentlig? Med et ben i hver lejr vel. Og det er egentlig også OK.
Hvorfor fortæller jeg jer dette?
Det gør jeg, fordi man på efterskole lærer at reflektere. Man lærer at det er OK at ændre mening en gang imellem. Man har et standpunkt til man tager et nyt.
På efterskole har man LOV til at tage sådanne diskussioner med sine lærere. Og nogle gange synes de måske endda, at det er spændende.
Tak Ann, for at rokke ved min overbevisning. Det har gjort min horisont bredere, og måske endda også din. Tak efterskole, fordi jeg får lov at gøre det.
(og undskyld Ann, at jeg kaldte din holdning åndssvag. Men det var den for mig på det tidspunkt.) ;-)
@Lærke
Det er altid en god dag, når man kan stoppe op og tænke: "Der lærte jeg sgu noget nyt". Specielt når man kan sige, at man på denne dag lærte en anden noget nyt.
Jeg snakkede med min sære og abstrakte tysk- og kontaktlærer om karakterer. For hvad er en karakter egentlig? Er det en forlængelse af menneskelig natur og hakkeorden, eller er det at sætte mennesker i en (ufortjent) boks?
For: Karakterer og præstationspres er noget man skal lære, i en verden der er globaliseret i højere grad, og i virkeligheden en forlængelse af hvordan vi ser os selv og hinanden. Det er en forstærkelse af en kultur, hvor verden er lille, men vi stadig har brug for at ensrette vores standarder, og kunne vælge ud efter samme standard.
Det er en konkret ting, der ikke kan misforståes og/eller bøjes til fordel for enkeltpersoner. Man kan ikke løbe fra, at der står 4, 7, 10 eller 12 på karakterbladet. Og man har dermed helt faste pejlemærker for, hvor meget der skal til for at opfylde de krav, som fx en skriftlig opgave består af.
Imod (og for udtalelser): Det er at sætte mennesker i bås. Mennesker er meget mere end et tal, og de er ikke konkrete eller unuancerede. Man kan forskellige ting, og det skal der være plads til i verdenen. Vi må vurdere mere på personlige egenskaber, for det er dem vi skal besidde.
Man er bedre tjent med en udtalelse, fordi sproget er nuanceret og beskriver bedre end et tal.
Der ligger meget tankevirksomhed bag en karakter, og derfor kan man lige så godt skrive tankevirksomheden med.
Jeg er for karakterer. Jeg kan godt lide at have et konkret pejlemærke at gå efter, når jeg skal opfylde en opgave. Jeg går ind for, at det at kunne handle under præstationspres er noget man SKAL KUNNE, og man kan lige så godt lære det i skolen. Jeg tror på, at man er mere effektiv hvis man kan handle under pres.
Jeg er for karakterer fordi sproget kan manipuleres. Det kan være svært for en anden lærer at tolke, hvad den forrige lærer mente med "middelmådig" og ord er utrolig magtfulde. Hvis man bruger dem korrekt kan man nærmest få guld ud af lort, eller hvad man kan sige.
På den anden side tror jeg på, at mennesker kan og skal kunne noget forskelligt alle sammen, og det skal der selvfølgelig være plads til. Vi kan ikke allesammen være jurister, opfindere og bankmænd. Verden kan ikke fungere uden buschauffører, skolelærere, håndværkere osv.
Jeg kan sagtens se, at hvis vi brugte flere udtalelser ville vi nok ikke have fænomenet pacing, og måske ville skoleeleverne, hvis forældre går op i deres karakterer, kunne slappe lidt af. For en udtalelse er, i min verden, ikke lige så seriøs og dømmende som en karakter.
Så hvor står jeg egentlig? Med et ben i hver lejr vel. Og det er egentlig også OK.
Hvorfor fortæller jeg jer dette?
Det gør jeg, fordi man på efterskole lærer at reflektere. Man lærer at det er OK at ændre mening en gang imellem. Man har et standpunkt til man tager et nyt.
På efterskole har man LOV til at tage sådanne diskussioner med sine lærere. Og nogle gange synes de måske endda, at det er spændende.
Tak Ann, for at rokke ved min overbevisning. Det har gjort min horisont bredere, og måske endda også din. Tak efterskole, fordi jeg får lov at gøre det.
(og undskyld Ann, at jeg kaldte din holdning åndssvag. Men det var den for mig på det tidspunkt.) ;-)
@Lærke
tirsdag den 22. maj 2012
Sol og dejlig sommer!
I dag har været den lækreste sommerdag af alle lære sommerdage i 100 år. Vi har siddet ude hele dagen, gledet rundt på en præsenning (øh... hvordan staver man det?) indsmurt i brun sæbe og bare hygget.
Jeg elsker disse dage, hvor jeg kan stoppe op i hverdagen og sige til mig selv: "Ih, hvor jeg elsker at gå på efterskole!".
Ud over det er vi blevet mindet på 3 gange i dag, at vi skal stoppe om en måned. Men jeg er helt vildt ligeglad. For jeg nyder øjeblikket for meget til at tænke over fremtidens sorger.
Livet må forståes baglæns, men leves forlæns! - Søren Kierkegaard
Ud over det, glædelig synopse og dispositionsskrivning til alle jer, der er så uheldige at skulle til prøve i noget som helst. ;-)
Glade dejlige solskinsdage.
Jeg elsker disse dage, hvor jeg kan stoppe op i hverdagen og sige til mig selv: "Ih, hvor jeg elsker at gå på efterskole!".
Ud over det er vi blevet mindet på 3 gange i dag, at vi skal stoppe om en måned. Men jeg er helt vildt ligeglad. For jeg nyder øjeblikket for meget til at tænke over fremtidens sorger.
Livet må forståes baglæns, men leves forlæns! - Søren Kierkegaard
Ud over det, glædelig synopse og dispositionsskrivning til alle jer, der er så uheldige at skulle til prøve i noget som helst. ;-)
Glade dejlige solskinsdage.
søndag den 20. maj 2012
fredag den 18. maj 2012
Get with the tunes
"Musikken er lydsporet til vores liv" - Dick Clark
Jeg kan godt lide at starte mine indlæg med et citat.
Nej, men hvis man kigger på min youtube channel:
http://www.youtube.com/user/efterskoleblogL/
vil man kunne se, at jeg har lavet en ny afspilningsliste, der hedder: Soundtrack til mit Efterskoleliv.
Det er en samling sange, som jeg synes hver især siger noget om efterskolelivet. I dette indlæg vil jeg begrunde hvorfor, ved at skrive den passage som jeg specielt godt kan lide fra hver enkelt sang.
Jeg tror måske det giver mest mening hvis man går eller har gået på efterskole, men måske kan I opfange nogle af de følelser jeg føler, når jeg hører disse sange og tænker på efterskole. Men here goes:
Young, Wild, Free - Snoop Dogg & Wiz Khalifa
So what we get drunk,
So what we smoke weed,
We're just having fun,
We don't care who sees.
So what we go out?
That's how it's supposed to be!
Living young and wild and free!
Kom Kom - Rune RK og Stanley Most
Vi suser gennem byen, tag min hånd og kom, kom, kom,
Jeg har det som en lille dreng,
livet det er en leg!
Åben dine øjn'
Prøv og se dig om, om, om,
For alt hvad du har brug for har du når du sammen med mig.
Noget Dumt - LOC
Vi hører den meget nede på skolen. Den minder mig om rengøring. ;-)
Stille og Roligt knald på - Ufo og Yepha
Ufo rykked' ind på Nørrebro,
og damen hun flytted' sgu med.
Så nu flakser de rundt godt i gang med at bygge en rede,
ud af trådløst net og PS3,
neglelak på køl, Fifa 08 og GTA.
Søndag formiddag i joggingsæt og bollehår.
Brunch i sofaen med Stelton og Holmegård.
Det' sjovt, for pludselig er vi selv sån' nogen,
med elevationsseng,
og en lille sjat på fælleskontoen.
Så vil jeg helst ha' konen eller min frihed?
Det frie liv skræmmer når man ikk' har nogen at dele med.
Så jeg hviler i mig selv og smiler bredt,
fordi jeg ikk' er forladt,
og fordi der stadig er masser af pjat.
Det ikk' kun fryd og gammen,
men yo, jeg nyder varmen,
og har svært ved at tro på at den' her vogn kan bryde sammen.
Jeg jokker sømmet i bund,
og stikker hende en kærlig albue,
for jeg har,
stille og roligt knald på!
Paradise - Coldplay
Har en musikvideo undervejs med en efterskoleveninde, som vi har haft meget sjov med. Hvornår, og om, den overhovedet bliver færdig vides ikke. Men hvis den gør, så ligger den på youtube med det samme. :-)
Jeg bliver meget snart majestæt - Løvernes konge
DEN hører vi nede i huset. :-) Det er skønt at være et barn.
Jeg er på vej - Bjørne Brødre
Den hørte jeg på et tidspunkt hele stilletimen med min roomie. :-) MANDØ POWERS!
Forever Yours - Alex Day
Remember the time,
that we stole the whole day?
And nobody knows it,
we took it away.
And it will be forever mine,
And it will be forever yours,
'cause we own the night,
and it can't be undone,
we'll never forget,
how it feels to be young!
Price Tag - Jessie J
Why is everybody so serious?
Acting so damn mysterious?
Got shades on your eyes,
and heels so high,
but you can't even have a good time!
Ja, og som en afsluttende bemærkning vil I se/læse noget til mig hele næste uge, da jeg allerede er faldet af på et indlæg, og ikke er kommet med et i 2 uger. *skam*
@Lærke
Jeg kan godt lide at starte mine indlæg med et citat.
Nej, men hvis man kigger på min youtube channel:
http://www.youtube.com/user/efterskoleblogL/
vil man kunne se, at jeg har lavet en ny afspilningsliste, der hedder: Soundtrack til mit Efterskoleliv.
Det er en samling sange, som jeg synes hver især siger noget om efterskolelivet. I dette indlæg vil jeg begrunde hvorfor, ved at skrive den passage som jeg specielt godt kan lide fra hver enkelt sang.
Jeg tror måske det giver mest mening hvis man går eller har gået på efterskole, men måske kan I opfange nogle af de følelser jeg føler, når jeg hører disse sange og tænker på efterskole. Men here goes:
Young, Wild, Free - Snoop Dogg & Wiz Khalifa
So what we get drunk,
So what we smoke weed,
We're just having fun,
We don't care who sees.
So what we go out?
That's how it's supposed to be!
Living young and wild and free!
Kom Kom - Rune RK og Stanley Most
Vi suser gennem byen, tag min hånd og kom, kom, kom,
Jeg har det som en lille dreng,
livet det er en leg!
Åben dine øjn'
Prøv og se dig om, om, om,
For alt hvad du har brug for har du når du sammen med mig.
Noget Dumt - LOC
Vi hører den meget nede på skolen. Den minder mig om rengøring. ;-)
Stille og Roligt knald på - Ufo og Yepha
Ufo rykked' ind på Nørrebro,
og damen hun flytted' sgu med.
Så nu flakser de rundt godt i gang med at bygge en rede,
ud af trådløst net og PS3,
neglelak på køl, Fifa 08 og GTA.
Søndag formiddag i joggingsæt og bollehår.
Brunch i sofaen med Stelton og Holmegård.
Det' sjovt, for pludselig er vi selv sån' nogen,
med elevationsseng,
og en lille sjat på fælleskontoen.
Så vil jeg helst ha' konen eller min frihed?
Det frie liv skræmmer når man ikk' har nogen at dele med.
Så jeg hviler i mig selv og smiler bredt,
fordi jeg ikk' er forladt,
og fordi der stadig er masser af pjat.
Det ikk' kun fryd og gammen,
men yo, jeg nyder varmen,
og har svært ved at tro på at den' her vogn kan bryde sammen.
Jeg jokker sømmet i bund,
og stikker hende en kærlig albue,
for jeg har,
stille og roligt knald på!
Paradise - Coldplay
Har en musikvideo undervejs med en efterskoleveninde, som vi har haft meget sjov med. Hvornår, og om, den overhovedet bliver færdig vides ikke. Men hvis den gør, så ligger den på youtube med det samme. :-)
Jeg bliver meget snart majestæt - Løvernes konge
DEN hører vi nede i huset. :-) Det er skønt at være et barn.
Jeg er på vej - Bjørne Brødre
Den hørte jeg på et tidspunkt hele stilletimen med min roomie. :-) MANDØ POWERS!
Forever Yours - Alex Day
Remember the time,
that we stole the whole day?
And nobody knows it,
we took it away.
And it will be forever mine,
And it will be forever yours,
'cause we own the night,
and it can't be undone,
we'll never forget,
how it feels to be young!
Price Tag - Jessie J
Why is everybody so serious?
Acting so damn mysterious?
Got shades on your eyes,
and heels so high,
but you can't even have a good time!
Ja, og som en afsluttende bemærkning vil I se/læse noget til mig hele næste uge, da jeg allerede er faldet af på et indlæg, og ikke er kommet med et i 2 uger. *skam*
@Lærke
Abonner på:
Opslag (Atom)