søndag den 3. juni 2012

Små, skræmte børn og Kage

a.k.a Ny Elevdag og ja, stadig kage.

I går var Ny Elevdag. Det er dag, som mange efterskoleelever, både kommende og aktuelle, ser frem til med en knude i maven. Sidste år var jeg en af dem, med knuden i maven.

I år var jeg en af dem, der måske burde have nerver på, og gå rundt med en skrøbelig følelsesmæssig balance. For det, at der kom nye elever, tvang mig til at referere til mig selv og de andre som "gamle" elever. Satte endegyldigt et punktum for, at vores år sluttede. Punktum. Denne dag tvang os til at se hinanden i øjnene og sige: "Her er dem, der skal overtage vores fællesskab, vores liv, vores hjem".

Men det gjorde jeg ikke. De nye elever havde krav på bedre fra mig.

Ny Elevdag startede klokken 12.
Der ankom en helt masse nervøse børn. Børn, fordi de fleste af dem sikkert endnu ikke havde fundet sig selv. Børn, fordi de lignede enkelte græsstrå, der blafrede i vinden, og forsøgte at finde støtte. Ikke i mor og far, for det er barnligt. Ikke i de andre nye elever, for det er pinligt. Man kender jo ikke nogen!
Jeg kiggede på disse elever og så mig selv i hver og en. Så mig selv som "nervøse Lærke", der bare rigtig gerne ville starte en samtale, men ikke vidste hvordan. Jeg sammenlignede mig selv med denne Lærke, der allerede føles som en fremmed alien. Tænk, at jeg en gang var sådan?

Så Ny Elevdag var en dag med deja-vu. Jeg vil ikke gå i faktuelle detaljer, for I kommende efterskolelever har sikkert været på ny elevdag allerede, eller også kommer I det. Og ingen af den slags er ens.

Jeg vil dog nævne til sidst, da vi allesammen sad i en stor rundkreds (Oh yes) og snakkede.
Jeg og de andre ansvarlige "gamle" elever stillede de nye små pus spørgsmål, der kunne besvares med en håndsoprækning.
Vi forsøgte at skabe en sjov og afslappet atmosfære med sang og "Bang"-navneleg.
Lige så langsomt varmede "de nye" op, og der forekom endda samtale mellem enkelte sidemakkere.

Her blev både jeg og de andre gamle elever endeligt bekræftet i, at vi havde gjort noget rigtigt, Og at holdet efter os nok skulle varetage den arv det er, at starte på efterskole. For godt nok er nye elever ikke klar over det, men man arver et stort ansvar, når man starter på efterskole.

Man arver kravet om, at man allesammen skal gøre det bedste for hinanden. Og kravet om, at man skal hjælpe hinanden hele året igennem. Gribe hinanden når man falder.

Så jeg vil slutte af med et råd, som jeg også gav de nye elever:
"Pas på hinanden. Både Psykisk og Fysisk." - Lærke Christensen, Efterskoleelev 2011/2012

@Lærke

3 kommentarer:

  1. Astrid Ny elev 12/136. juni 2012 kl. 00.57

    Jeg var en af dem der var nede til nye elevers dag og jeg synes I gjorde det fantastisk :)
    Jeg synes det var godt at I inddelte os i små grupper i stedet for at vi skulle gå rundt i en stor. Man lærte dem man var på hold med bedre, end hvis alle skulle gå sammen. Jeg har fået en fornemelse af dem jeg skal gå på efterskole med :)
    Det var også sjovt at sidde i den store rundkreds. Jeg føler virkelig at I gjorde alt for at gøre det hyggeligt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. :-)
      Håber du får et rigtig dejligt år. :-)

      Slet
    2. Astrid ny elev 12/1310. juni 2012 kl. 04.57

      Jamen mange tak :)

      Slet