Elevfest og blaffereventyr

Jeg tror ikke, jeg har lavet et konkret indlæg om elevfester endnu... Så det synes jeg da lige, I også skal have med på vejen.

I går var der 3. og sidste elevfest for min efterskole. Vi blev hentet i bus kloken 7 og kørt hjem til min roomie, hvor festen blev holdt.
Jeg var godt klar over, at det nok skulle blive intenst, da holdningen hos de fleste var: "Jeg skal satme være fuld til sidste elevfest". Og det blev det så sandelig også.
Jeg skal ikke gå i detaljer, men jeg vil sige, at jeg synes det tog lidt overhånd.
Nu skal jeg ikke til at lyde kedelig (jeg drikker ikke), men jeg vil gerne give et råd til jer nye elever:

Når I holder fest, så pas for pokker på jer selv og hinanden. Lad være med at gå op på veje, ud i skoven, ned til søer eller alt muligt andet. Drik kontrolleret. For pokker da. Lad være med at blive helt vildt fulde bare for at markere, at det kan I altså også. Husk, at man lever med konsekvenserne af det, der sker til en fest på en anden måde på efterskole end i folkeskolen.

Dermed ikke sagt, at man bare skal sidde i et hjørne og spille kort. Men jeg er ret sikker på, at det heller ikke er sjovt at ligge og brække sig i flere timer for derefter at blive hentet af sine forældre.

Jeg havde alt i alt en meget hyggelig aften. Men for pokker, hvor fik jeg understreget, at alkohol altså er noget, man skal passe på med.

Vi gik i seng klokken 2, faldt i søvn halv 3 og vågnede igen klokken noget, der lignede 8.
Jeg var træt og kortluntet, efter at være kommet alt for sent i seng, i forhold til at jeg ikke havde været fuld og havde faret rundt og hjulpet folk stort set hele aftenen.
Zombie-Lærke og hendes venner stod op og ryddede op, spiste morgenmad, gjorde lidt rent, og så vandrede vi ellers afsted mod busstoppestedet.

På dette tidspunkt var jeg stadig kortluntet, men dog halvvågen. Solen og det friske lørdagsvejr hjalp en hel del, og jeg tog endda mig selv i at have lyst til at fløjte. Jeg smed hættetrøjen, jeg havde sovet i og tog igen det farvede slips på.
Så nåede vi endelig busstoppestedet, kun for at finde ud af, at vi havde 1 time og 20 minutters ventetid.
Efter at have siddet lidt, foreslog en af mine venner, at vi skulle blaffe. Kulret af lørdagssol, 5 1/2 times søvn og glæden over, at min hanekam på mirakuløs vis havde overlevet natten, tog jeg for en gangs skyld en impulsbeslutning og sagde ja.

Afsted vandrede vi, med den ene hånd strakt ud i "tommel op" mod vejen. Solen skinnede stadig ned på os, og jeg glemte, at sandsynligheden for at blive taget op var lig med nul. Jeg glemte, at jeg var snottet, at mine fødder gjorde ondt, at jeg var træt og kortluntet og gav mig til at synge. Af ren og skær glæde og efterskolekuller.
Her gik jeg, med nogle af de bedste mennesker jeg nogensinde havde mødt, og sammen var vi på vej på nye eventyr.
Så blev vi taget op af en venlig mand, der bragte os til Svendborg lige i tide til bussen til Langeland.

Nu var jeg rigtig vågen, og vi mødte nogle af dem, vi havde efterladt ved busstoppestedet. De havde fulgt vores gode eksempel og havde også blaffet. Fuldt med liv og glæde tullede vi gennem Rudkøbing, købte en is og gik ud til skolen.

Og nu sidder jeg så her, alene i mit hus på min seng. Resten af mine venner er sandsynligvis på vej mod skolen. Her sidder jeg, glad og stolt over, at jeg brød en grænse i dag. At jeg trodsede det hele og prøvede noget nyt, der tilmed gik over alt forventning.
Hold kæft hvor er du sej Lærke. Og hold kæft, hvor er efterskole det bedste, der er sket for mig.

Superdejlig sommerglæde,
@Lærke