onsdag den 18. maj 2011

First Sight

Hurra for at bruge en af kapitelteksterne fra Twilight. xP Det siger noget om mig, ikke?

I dag skriver jeg så mit første indlæg. Jeg havde faktisk tænkt mig at vente til jeg havde noget "efterskolerelateret" at skrive om, men som min far meget rigtigt udpegede, så skal I da lige vide, at jeg er her.
Dette bliver strengt taget en "efterskoleblog". Jeg skriver kun noget, når jeg som sagt (skrevet?) har noget dertilrelateret at skrive om. Jeg synes ikke det er fair, at jeg skriver om min sommerferie osv., når du, kære læser, læser med for at vide noget om efterskole.

Formålet med denne blog er at skabe et indtryk for mig selv og andre om, hvad det betyder for mig at gå på efterskole, og de tanker og følelser jeg har haft op til og under. Jeg har også oprettet den for at dokumentere dette år for mig selv, for jeg er sikker på, at jeg vil nyde at læse denne blog igennem når året er slut.

Men for lige at gå tilbage til nutiden:
Den 28. maj (Hurra for at være blevet i nutiden!) er der "Nye elevers dag" på min efterskole. Jeg glæder mig MEGET (med STORE bogstaver)! Stay tuned med hensyn til det, for det skal HELT SIKKERT dokumenteres. :D
Jeg 'kender' nogen af de mennesker der skal gå på min efterskole, takket være en facebookgruppe. Stort hurra for teknikken! ^^,
Jeg er virkelig spændt på hvordan drenge/pige fordelingen ser ud. Sidste år var der VIRKELIG mange piger (og jeg mener VIRKELIG) i forhold til drenge. Det håber jeg virkelig ikke sker igen. Ikke at jeg har noget imod piger, men nogen gange kan det altså være rart at være sammen med nogle larmende, lugtende, direkte drenge. Men det er måske bare mig?

Men ja, Stay tuned, og jeg skal nok prøve at beskrive nye elevers dag så godt jeg kan. :D

Stay Cool,
Lærke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar