mandag den 26. marts 2012

Farvel Facebook!

I går loggede jeg ind på Facebook, og så, til min store forfærdelse, at jeg havde fået tidslinie. Efter 5 minutters flippen ud over, at jeg ikke kunne få det væk, besluttede jeg mig for at slette min facebook. Sådan.
Jeg delte mine venner op i kategorier, og sendte mail og nummer afsted, med besked om, at de bare skulle kontakte mig hvis det var.

Jeg synes faktisk det var lidt fedt. Jeg bruger ret meget tid på facebook, og havde egentlig i længere tid ville slette den. Og nu gjorde jeg det.

Og hvorfor har det nu noget med efterskole at gøre, spørger du?
Jo, nu skal du høre.

På efterskole lærer man om venskab. Man lærer, hvornår man rigtig interesserer sig for nogens ve og vel, og hvornår de interesserer sig for en.
Man lærer, at venskab er upraktisk, besværligt, kringlet og hårdt.
Men også dejligt.

Og på facebook og andre sociale networks glemmer man helt at spørge om, om folk har haft en god dag, for man kan jo bare læse det.
Man glemmer at spørge, om man må se billeder fra deres ferier, for man kan jo bare kigge på dem, når det selv passer en.
Man glemmer, at spørge folk om de har fået kæreste på.

Og de ting har jeg ikke lyst til at glemme. At spørge mine venner om, hvordan det går i deres liv,
Og derfor har jeg slettet min facebook. :-)

Glæd dig til at lære om venskab på efterskolen.

Over and out,
Lærke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar