fredag den 20. januar 2012

Et forsinket indlæg om skiferien...

Yes, så tog min dejlige efterskole lige et smut til Sveriges hvide land, nærmere betegnet Ramundberget, et dejligt sted med gode løjper, og god sne hele ugen.
Vi tog af sted fredag aften, efter en dag hvor hele skolen havde været 100% ude af stand til at koncentrere sig om noget som helst. Bussen ankom, og 4 teenagere + diverse lærere og deres vedhæng blev bugseret ind. Så ventede 17 timers bustur.

Næste dag ved 13-tiden ankom vi til Ramundberget. Vi læssede bagagen på snescootere og gik op til hytterne. Vi boede drenge og piger blandet, og det var super hyggeligt. Vi skulle selv sørge for at lave mad, men første aften havde vi fået mad med fra skolen.
Da vi havde smidt håndbagagen gik vi ned og lejede ski, støvler, boards, hjelme osv. Der blev jeg bare rigtig grebet af skistemningen, og det var bare lækkert.

Den aften smadrede vi lige en railpark ved at køre ned og GÅ op igen i skistøvler. Det var fantastisk dejligt at være tilbage på ski, og mega sjovt at se begynderne.

Næste morgen og resten af ugen var der skiskole, hvor der bare var dejlig stemning og vi lærte en hel, hel masse. Jeg var på det øvede hold, og vi kørte både offpist, på en ski osv. Vi havde heldigvis selv undervisere med, så undervisningen var på dansk.

Generelt var det bare en fantastisk skitur, hvor vi fik lov til at gå i seng når vi ville, stå på ski når vi ville, spise når vi ville og bare RÅhygge.

Og nu vil jeg fortsætte med at råhygge, og se noget x-factor! :-D

Over and out,
Lærke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar