torsdag den 15. december 2011

Kære blog, jeg synes jeg har forsømt dig.

På det seneste er det ikke blevet til meget skriveri på denne blog, eller, de føler jeg i hvert tilfælde ikke. men det skal der nok blive lavet om på, for nu skriver jeg et indlæg!

Det er for alvor blevet december på skolen, og vi har da også haft pynte-konkurrence! Fanø (et af værelserne i mit hus) vandt en rulle smarties for deres mega gode klejner. Mandø (mit værelse) satte også en god konkurrence op mod dem vi troede ville være de sikre vindere (Rømø).

Jeg har haft en lidt 'nede' periode i forhold til mit liniefag (Hest), hvor jeg ikke rigtig troede på mig selv og i bund og grund helst ville skifte til en anden linie. Men jeg har snakket den ud med min linielærer. Det var rigtig godt, for nu kan hun bedre hjælpe mig, så jeg har fået hesteglæden tilbage.

Den 13. december var en rigtig hyggelig dag, for der gik lærerne Lucia. Vi blev vækket klokken 20 minutter i 7 af syngende lærere med lys, der kom ind på alle værelserne og vækkede os med skønsang og udklædning. Det var skønt, og super hyggeligt gjort af lærerne. At en del elever generelt havde en sur og negativ attitude over at blive vækket før tid synes jeg er tarveligt, men det må de selv om. Specielt fordi at en af lærerne havde været oppe lidt over 5 for at være med i optoget.

Der er dog ikke kun decemberlykke på skolen. En af skolens lærere er gentagende gange dukket op på skolen fuld/lettere beruset og omgået eleverne i denne tilstand. Senest i denne weekend da vedkommende havde weekendvagt blev en del af skolens generelle regler brudt. Det er nu resulteret i, at læreren er blevet suspenderet, og resten af lærerstaben er i gang med at beslutte sig omkring dennes fremtid. Jeg synes ikke det er i orden at dukke op fuld på en skole, for der kan sagtens have været elever, der har dårlige erfaringer med fulde folk. Ud over det havde læreren fået en del chancer.

På en lidt gladere tone kom skoletøjer i går! Efter en aften med rengøring (fordi forældrene kommer til samtale i dag og i morgen, og åbenbart slet ikke kan tåle synet af en eneste nullermand) var det skønt med en opmuntring i form af de længe ventede trøjer, t-shirts, bukser, jumpsuits osv. Det lignede næsten at der var kommet skoleuniformspåbud, da alle havde trøjerne med mange forskellige farver på. Vi hørte også et foredrag af min kontaktlærer, der snakkede om sabbatår. Det var virkelig fedt at høre om, og hun var rigtig dygtig til at fortælle på en sjov måde.

I dag havde vi spørgetime omkring skituren lige efter jul, som skolen glæder sig helt vildt til. Vi skal til ramundberget i sverige. (ramundberget.se), og det skal nok blive super for fedest.

I morgen fredag er der den første elevfest! Det skal nok blive super duper sjovt!

Jeg håber i alle nyder jeres december og får købt en masse julegaver (jeg mangler stadig 2!) :-O

Julehilsner,
Lærke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar