mandag den 21. november 2011

1...2...3...CUT!

Så har vi haft en lidt spændende uge på efterskolen, nemlig teaterugen. Hvor vi på 4 dage forvandlede en tom gymnastikhal og en flok pinlige teenagere til scenerum og skuespillere.
Jeg har haft en rigtig god uge. Jeg var på PR, dvs. jeg sørgede for at skrive artikler, skolens egen "avis" og vi lavede også en film og program. Jeg synes alt i alt vores arbejde var meget vellykket, og jeg synes egentlig ikke jeg har haft helt vildt travlt.

Vores teaterstykke var et forumteater om de 7 dødssynder. I et forumteater vises der en konflikt (som i dette tilfælde repræsenterede en af de 7 dødssynder) og når den når til højdepunktet stoppes den, og der tages forslag fra publikum. Derfor skal skuespillerne være klar til at improvisere, og forestillingen afhænger meget af, om det er gode eller dårlig forslag.

Selvølgelig er teaterugen sjov, men den har også et skjult formål, nemlig at vi alle sammen skal lære at arbejde sammen i en stor flok og få enderne til at mødes. Vi skal lære at forpligte os, overholde aftaler og tider, kommunikere og aflevere korte og præcise beskeder, for vi har alle travlt.
Jeg har stor respekt for de lærere der har gidet at være med, for de har skulle være på i virkelig mange timer hver dag. *Klap klap*.

Jeg tror at billeder bedst fortæller hvordan ugen er gået, så HER:
 Dag 1: De "motiverede" skuespillere

 "Kom så, DANS!"

 Hårdt arbejde fra musik...

 ... "Luk mig UUUUUD!"

 Hårdt arbejde...

 Jeg troede ikke, at teater var noget man behøvede noter til...

 Er det en teaterøvelse, eller falder de i søvn? :-P

 BENhårdt PR arbejde.

Hrm hrm... Ikke tage lærerne på røven! :-O

Ingen kommentarer:

Send en kommentar