tirsdag den 27. september 2011

Aktiv weekend

Denne weekend har været lidt speciel i forhold til almindeligt. Vi havde nemlig Forældre-arbejdsdag lørdag, og efterskolernes dag søndag.

Fredag aften var der vild rengørings-frenzy. Alt skulle se flot og pletfrit ud til de betalende forældre kom. Lørdag morgen startede med rengøringstjek, og vi bestod. :-)
Efter tjekket var der en hel time (hulk) til Mokost (Langelandsk for brunch). Jeg gik og åd kiks i en halv time, fordi jeg simpelthen var så sulten.
9.30 kom forældrene. Eller, min far kom først klokken 10, fordi han altid er sent på den. Da han kom gik vi i gang med arbejdet. Jeg arbejdede ikke så fandens meget, men jeg fik da luget en del gårdsplads. Jeg viste også min far mit værelse og min kødscooter, men siden jeg ikke gad gå de 300 meter ned til folden, så han den kun på afstand.
Efter aftensmaden og en hård dag skulle vi arrangere hvem gjorde hvad til efterskolernes dag. Jeg røg på rundvisning og parkeringsvagt.

Søndag morgen var der igen rengøringstjek (vi bestod igen) og derefter Mokost. Klokken 12 sad vi nede på parkeringspladsen og var klar til at tage imod. Der gik dog 45 laaange minutter før jeg havde min første rundvisning. Det var meget sjovt, og jeg var stolt af at vise mit "hjem" frem.
Dagen gik med, at jeg skiftevis viste rundt, og skiftevis sad på parkeringspladsen. Det var en lang, men hyggelig dag.

Jeg håber, at alle mine læsere der skal på efterskole, fik kigget på de efterskoler de ville. Husk at mærke med hjertet - er der rart at være? Det vigtige er ikke, om der er fysiklokale, men nærmere hvordan eleverne har det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar